Teatergruppen

Velkommen som ny deltager i Teatergruppen!

Teatergruppen er en samling "skøre" forældre og elever ved Syvstjerneskolen, som hvert år forsøger at stable en teaterforestilling på benene. Med "skøre" menes, at når først du er med i Teatergruppen, så bliver du bidt af det og fortsætter til den bitre ende: når ens børn er blevet så store, at de ikke længere går på skolen.

Teatergruppens forestilling er ikke en traditionel skolekomedie! Det er en rigtig semi-professionel teaterforestilling, som vi alle lægger et kæmpe arbejde i.

En forfattergruppe forsøger efter bedste evne at skrive en ny forestilling hvert år. Forfattergruppen går i gang midt i august måned og arbejder frem til slutningen af december med at få manuskriptet færdig. Mellem jul og nytår bliver rollerne tildelt de forskellige deltagere.

Første skole-onsdag i januar mødes alle og får overrakt manuskript og roller. Og herefter er vi så igang hver onsdag aften, samt et par weekender, med at øve, forberede og gøre alt klart.

Praktiske oplysninger

Vi mødes hver onsdag aften klokken 18:30 i Syvstjerneskolens festsal.  Efter diverse beskeder går alle til øvelokalerne. Ca. kl. 19:45 er der 15 minutters pause, hvor medbragte kager kan spises. Senest kl. 20:45 mødes alle i Festsalen, hvor de sidste beskeder gives og hvor vi alle øver på afslutningssangen, samt ekstranummeret. Kl. 21:00 er vi færdige.

Hver scene skal efter tur sætte stole op i festsalen. Den scene, der har opgaven, skal alle møde kl. 18:00.

Det kan være svært at nå at få lavet aftensmad derhjemme, når I skal være på skolen kl. 18:30. Flere og flere vælger derfor at blive medlem af Pizza-klubben, som mødes i foyeren kl. 18:00, hvor der spises pizza, pitabrød, burgere eller lign., som leveres af Cantinos.

Læs mere om Pizzaklubben ved at klikke her!

Hvem er hvem?

Du vil møde op til 125 nye personer, som bliver dine venner. Der er et par nøgle-personer, som du kan se ved at klikke her.

Hvor øver vi?

Vi øver primært i klasselokalerne 1-8 i fløj D på Syvstjerneskolen. Hver scene har sit eget klasselokale. Hver øveaften øver to scener desuden på hovedscenen i festsalen. Kulisse- og rekvisitfolk har lokale i kælderen under festsalen.

Se kort over skolen her!

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan komme eller bliver syg?

Du skal melde til din instruktørassistent, hvis du ikke kan komme! Du har ved første øveaften fået vedkommendes telefonnummer. Hvis du ikke kan få fat i instruktørassistenten, så skal du få fat i Jan Espersen eller alternativt andre, der er med i scenen. Det vigtige er, at du i det mindste får fat i en eller anden fra teatergruppen, og får fortalt, at du ikke kan komme og hvorfor.

En øveaften kan blive totalt ødelagt, hvis du ikke deltager.

Har du rolle som skuespiller, så er din scene afhængig af, at du er med til hver eneste øveaften og øveweekend. Hvis du ikke kommer, så står der måske op til 10 andre deltagere, som har fået en aften eller weekend ødelagt, fordi de mangler dig! Så derfor skal du melde afbud til alle andre aftaler eller arrangementer, der sker på en af øvedagene. Klik her for at se kalenderen!

Baren

Baren sælger forfriskninger under forestillingen. Baren er meget vigtig for Teatergruppens eksistens. Læs nærmere her!