Teatergruppen - 2013 - 2012 - 2011 - 2010 - 2009 - 2008 - 2007 - 2006 - 2005 - 2004 - 2003 - 2002 - 2001 - 2000 - 1999 - 1998 - 1997 - 1996 - 1995 - 1994 - 1993 - 1992 - Tidligere forestillinger - Forfattergruppen - Brochure
 

Resumé Astridsminde

 

1. Astridsminde                       Vi er på børnehjemmet Astridsminde, et rigtigt børnehjem med associationer til Oliver Twist og lille forældreløse Annie.

 

                                               Pastor Munk kommer med slette nyheder. Børnehjemmet skal lukke. Den gamle dame, der ejer børnehjemmet, vil sælge det. Både voksne og børn er bekymrede for, hvad der nu skal ske med dem. Børnene beslutter, at de vil gøre noget for at redde deres hjem, men gode råd er dyre, bare at komme ud er et problem.

 

                                               Betjent Nyborg kommer med et hittebarn, han har fundet og beder så mindeligt om ikke børnehjemmet vil tage sig af det, da betjentene ikke har så meget forstand på spædbørn.

 

                                               På børnehjemmet går livet ellers sin vante gang. Når der sker noget, som forsvundne skinker, punge eller nøgler, er det altid børnene, der får skylden. Som regel er de ganske uskyldige.

 

2. Bosses Autoværksted          Børnene er sluppet ud af børnehjemmet og er lidt i vildrede med hvad de skal og begiver sig derfor hen til Bosses autoværksted, for at høre om deres ven Bill kan hjælpe. Han har tidligere hjulpet unge fra børnehjemmet til en læreplads. Han er ikke meget bevendt, men heldigvis er James Bond til lidt hjælp.

 

                                               I værkstedet har mekanikerne besvær med liften, som desværre har sat sig fast med den nye Bond-bil på. De prøver at holde det skjult for chefen. Kunderne varierer: Bond-folkene, en hæs dame med halsbetændelse, et par tøser, der er vilde med krom men uvidende om vigtigheden af gode bremseklodser. Og så er der selvfølgelig kalenderpigerne.

 

3. Byens Rådhus                     Bond har rådet børnene til at gå på rådhuset, der er jo der beslutningerne tages. Og ganske rigtigt. På rådhuset erfarer børnene at der foreligger en servitut på børnehjemmet, så et evt. salg vil blive besværliggjort, da det er tinglyst, at bygningen for altid kun må bruges som børnehjem.

 

                                               På rådhuset sidder der 2 skrankepaver, der absolut ikke er kunderne til nogen hjælp. Heldigvis er rådhusbetjenten lidt mere hjælpsom. Borgmesteren smugryger. Der skal være bryllup netop i dag, så brudeparret med familie dukker op. Det frivillige brandværn tropper også op for at danne spalier.

 

                                               Borgmesteren inviterer brudgommen til en sidste smøg i arkivet. En tabt smøg sætter ild i arkivet, der brænder ned, og derved er alle servitutterne brændt. Et af børnehjemsbørnene, Abbe, kommer på hospitalet pga. røgforgiftning.

 

Pause

 

4. Den gamle Metro                Vi er midt i en metrovogn i byens gamle metro. En operasangerinde står på toget og begynder at synge. Det bringe sindene lidt i kog. Heldigvis står hun af igen ved næste station.

 

                                               For børnehjemsbørnene er alt kaos. Servitutterne er brændt, Abbe er på hospitalet og gode råd er dyre. Ungerne er helt nede. Hvordan kan de redde deres hjem ? I metroen møder de forskellige, der giver råd. De skal bare skaffe penge, så de kan købe børnehjemmet. Japanerne har røven fuld, så prøv om ikke man kan få fat i nogen japanske pengemænd.

 

                                               De kører med metroen, der pludselig går i stå. Med den panik, det medfører. De lokale punkere lever nærmest i toget og er vant til at finde løsninger og klare sig selv. Der er også den klaustrofobiske bankmand Grant med frue, og en sygeplejerske, der kan muntre børnene lidt op med gode råd om både Abbe og penge

 

5. Den Japanske Ambassade   På den japanske ambassade forsøger børnene at finde pengemænd, det siger sig selv at der ikke er noget at komme efter. De bliver blankt afvist, desuden er kejsersønnen forsvundet, så der har man andet at tænke på. Men de opdager at nogen faktisk godt kan li’ børn.

 

                                               Der er japansk kulturuge og i aften skal der være stor gallamiddag, der kommer en journalist, der skal skrive om det hele. En uvidende turist, der skal til Japan kommer med dumme spørgsmål. Alle de ansatte på ambassaden skal gå i traditionelt japansk tøj, hvilket de er lidt trætte af. Og der er kun serveret japansk mad, en hel uge !

 

                                               Da det viser sig at kejsersønnen er forsvundet fra barnepigen, sætter det jo lidt skår i glæden og pludselig er alt japansk ikke helt så slemt. I krisetider for landet bliver man jo lidt national.

 

6. Hotel Hyggehøj                   Børnene vil forsøge at tage det lille nye hittebarn med hen til den gamle dame, der ejer børnehjemmet. Måske kan synet af et kært lille barn få hende til at lade være med at sælge. Hun bor på hotellet.

 

                                               Det sleske storsvinderpar Blom og Dunder-Karlsson har overtalt fru Rynkeby til at sælge børnehjemmet til dem. Meget billigt. Og de har forhandlinger i gang med hotelejer Kæphøj for at få hotellet til at betale en skyhøj pris for det.

 

                                               Da salgsaftalen med fru Rynkeby er underskrevet, kommer deres medhjælper glædestrålende og fortæller at han har reddet servitutten fra branden på rådhuset. Hoteldetektiven opsnapper den, så der bliver ikke noget af at destruere den nu.

 

                                               Det medfører at hotelejeren under ingen omstændigheder vil købe børnehjemmet. Så nu står Blom og Dunder-Karlsson med et børnehjem, der kun kan bruges til børnehjem og en gæld.

 

                                               Et par japanske turister genkender hittebarnet – den japanske kejsersøn er i god behold. Da det er børnehjemsbørnene, der har ham, får de den astronomiske dusør, der er udsat på ham. Pengene skal selvfølgelig bruges til et nyt børnevenligt børnehjem.

 

Baggrund

 

Baggrundshistorie                  Navnet Astridsminde er ikke tilfældigt valgt. Det er for at mindes Astrid Lindgren, der blev født for 100 år siden.

 

                                               Astrid Lindgren (født 14. november 1907 i Näs ved Vimmerby i Småland – død 28. januar 2002 i Stockholm) var en svensk forfatter af børnebøger.

 

                                               Astrid Lindgren modtog i 1958 den internationale H.C. Andersen-medalje, også kaldet børnelitteraturens Nobelpris.

 

                                               I Tyskland er ikke mindre end 116 skoler opkaldt efter den store forfatter. Astrid Lindgren nåede at skrive omkring 100 bøger, er blevet oversat til 76 sprog og trykt i et samlet oplag på omkring 80 millioner.

 

                                               Hvert år synger alle svenske børn ved skoleafslutninger en af Astrid Lindgrens dejlige viser, nemlig "Idas Sommervise", hvorfra følgende citat stammer: ”Du skal ikke tro, at det bliver sommer, medmindre nogen sætter fart på sommeren og gør lidt sommerligt”.

 

                                               Den 3. september 1997 grundlagde Astrid Lindgren stiftelsen: "Min ko vill ha roligt" (min ko vil have det sjovt), som arbejder for dyrs rettigheder. Dyrevelfærd var en af Astrid Lindgrens største interesser.

 

                                               Astrid Lindgren har fået en asteroide opkaldt efter sig.

 

                                               Der er blevet gættet på, at hun gemte sig bag pseudonymet Bo Balderson.

 

                                               To litteraturpriser er opkaldt efter Astrid Lindgren: Astrid Lindgren-prisen, indstiftet 1967 og ALMA – Astrid Lindgren Memorial Award, indstiftet 2002.

 

                                               Nogle af hendes mest berømte bøger er:

 

                                               Pippi Langstrømpe (1945)

                                               Mio, min mio (1954)

                                               Karlsson på taget

                                               Emil fra Lønneberg

                                               Madicken

                                               Brødrene Løvehjerte (1973)

                                               Ronja Røverdatter (1981)

 

 

Baggrundshistorie 2                I årets forestilling har et efterladt barn en af hovedrollerne som den røde tråd i forestillingen.

 

                                               Det var først efter jul, at vi i forfattergruppen blev opmærksom på, at Astrid Lindgren i 1926 faktisk efterlod et nyfødt barn på Håbets Allé i Brønshøj.

 

                                               Astrid Lindgrens tilknytning til Håbets Allé og i særdeleshed Villa Stevns i årene 1926 til 1929 hørte til en periode, som hun i mange år aldrig omtalte offentligt. Først 50 år efter, i slutningen af 1970erne, røbede hun lidt over for forfatteren og veninden Margareta Strömstedt om de svære personlige og økonomiske vanskeligheder, som hun røg ud i som følge af en uønsket graviditet.

 

                                               Det skete i 1926, på et tidspunkt, da Astrid Ericsson arbejdede som journalistelev på den lokale avis Wimmerby Tidning. Faderen, der var gift familiefar og redaktør på bladet, ville hun absolut ikke kendes ved. Sladderen gik lystigt i den lille by, og Astrid besluttede sig for at forlade byen og flytte til Stockholm.

 

                                               "Nu om stunder kan man få børn inden for og uden for ægteskabet, uden at det gør den mindste forskel, men i midten af 1920erne, da jeg "kom galt af sted", rystede det Vimmerby mere, end da Gustav Vasa inddrog købstadsrettighederne. Aldrig har så mange sladret så længe om så lidt, i hvert fald ikke i Vimmerby" har Astrid Lindgren fortalt.

 

                                               Astrid rejste til Stockholm, skaffede sig et pensionatsværelse og begyndte at lære stenografi og maskinskrivning. Hun boede på pensionat sammen med et par andre piger fra landet, men hun røbede intet om, at hun var gravid.

 

                                               Men det lykkedes hende at komme i kontakt med en advokat Eva Andén, som var stærkt engageret i vanskeligt stillede kvinders situation, især ugifte mødres. Denne advokat sørgede for, at Astrid kom til København, hvor hun kunne føde sit barn.

 

                                               På det tidspunkt var Fødselsstiftelsen på Juliane Maries Vej (i tilknytning til Rigshospitalet) det eneste offentlige sted i Skandinavien, hvor ugifte kvinder kunne føde anonymt, uden at de var tvunget til at oplyse deres egen eller faderens navn.

 

                                               Muligvis var det denne advokat, der fandt den plejefamilie i København, som den unge Astrid Ericsson kunne bo hos, indtil hun skulle føde, og hvor hendes nyfødte søn Lars, kaldet Lasse, i sine første år fandt en kærlig plejefamilie hos Marie Stevens i Villa Stevns.

 

                                               Se mere på: http://www.haabetsalle.info/_html/_historie/_lindgren/lindgren.htm

 

 

Baggrundshistorie 3                Alle navnene på børnehjemsbørnene i Astridsminde er fra Astrid Lindgren’s bøger. Også et par af voksenrollernes navne er fra hendes bøger. Gæt selv hvilke.