teatergruppen  Kulturpris  Steen Horstmanns tale  kultursang  billeder  Kultur er livets piskefløde  Kaj's Avis  Værløse Nyt  Furesø Kommune  Kulturudvalget

Peter Stæhr's indstilling til Kulturudvalget

Se også Peter Stæhr's opfordring til alle!

Fra: Peter Stæhr
Sendt: 20. august 2007 22:12
Til: Kulturforvaltningen
Emne: Furesøs kulturpris 2007

Kære Kulturudvalg

Jeg vil foreslå Peter Nørager (Nielsen) fra Kirke Værløse. Han har siden 1992 været chefinstruktør, når den årlige forestilling med elever, lærere og forældrene som aktører og teaterhåndværkere sættes op på Syvstjerneskolen. Først ide, så manus med sang, dans, musik samt kulisser og teknik. Første kvartal af året sættes forestillingen så op.

Og ikke kedelige titler på forestillingerne, se bare på teatergruppen.dk : "Spejlvendt og fordrejet", "Stjerneskud og sceneskræk", "Komplet plat plot på Pluto" og i år "Astridsminde".

De medvirkende lærer en masse teknikker og "teaterfif", og det bidrager til at gøre oplevelsen af en professionel teaterforestilling meget bedre. Eller sagt på en anden måde: Det er en investering i et kommende teaterpublikum. Hertil kommer, at skuespillerne er forbistret tvungne til at lære en tekst udenad - her er ingen kære mor og det var der heller ikke, da min generation i 50-erne måtte kæmpe med salmevers, noget vi senere har profiteret af på andre områder.

Da det er Peter, der har været den drivende kunstneriske kraft gennem årerne, er det også ham, der skal have prisen.

Med venlig hilsen

Peter Stæhr
Klostergårdsvej 18
Værløse


Kære børn, forældre og lærere, der nu overvejer, om man som "ny" skal melde sig til 2008-forestillingen.

Jeg kan altså bare kun anbefale det.

Jeg har selv deltaget flere år med mine unger, der nu er voksne.

Første aften er ikke særlig rar: Det virker meget rodet, men tro mig, der er som regel en slags styr på det, og når man først kommer i gang næste onsdag - ja så er det bare sjovt.

Jeg startede første år "forsigtigt" i "kulisserne", men det var jeg ikke særlig god til og endte så som den, der trak tæppet - en meget betroet job, der kræver, at man kender forestilling, musik og skuespillere til mindste detalje. Og meget magtfuldt: Hvis en skuespiller var for langsom, risikerede han eller hun, at tæppet gik ned i utide

Senere har jeg optrådt som "avisneger" (selvfølgelig farvet kulsort) på en lille redaktion, hvor man måtte sælge tomme flasker for at få råd til den løbende produktion. Jeg har også ageret bøddelmester, hvor min datter og hendes veninder havde lavet en dans til mig og de andre - puha hvor var de unge gode til det og puha hvor tog det lang tid for mig at lære de forbistrede trin samtidig med at skulle synge. Men det gik (da jeg lod de andre danse uden mig). Min medspiller var i stykket bøddellærling og gik meget op i fagforeningsspørgsmål, herunder selvfølgelig "hovedaftalen". Der var også en temmelig vovet scene, hvor musketererne besøgte et nonnekloster, og hvor .......... nej det går nok ikke, så skræmmer jeg bare nogen væk

De sidste år har jeg været instruktør på en af scenerne.

I starten tror man slet ikke, at scenen vil blive mulig, for de yngste skal stave sig gennem rollen og fjoller meget på scenen, og de lidt ældre elever er så skrækkeligt generte. Men pludselig kan børnene bare deres replikker og de unge opdager, at de faktisk kan blive rigtigt gode i deres flotte dragter, og så ser man dem på premieredagen udstråle sikkerhed og bare fyre den af, og med den disciplin, der er nødvendig, for at det kan hænge sammen uden at profilere sig selv på andres bekostning.

De bedste medvirkende af de voksne er tit de, der egentlig mener, at de er alt for fortravlede til at deltage. Pludselig bliver disse "stundesløse" nogle af de bedste drivkræfter, de udebliver næsten aldrig fra prøverne, og har sat fede streger i timemanageren. Personligt tror jeg, at mange har sparet mange coach- og psykolog-timer gennem deltagelsen. Også for dem, der p.g.a. personlig krise har følt sig lidt hægtet af, er der en oplagt chance for at "komme tilbage" og at være sammen med andre for at fuldføre projektet.

Og når man så senere ser professioneller forestillinger, bliver oplevelsen meget bedre - ja de "rigtige" er skam da gode, men de bruger altså samme fif som vi andre lærte det.

Afgørende for succes er teknikken. Der skal mikrofonkraft til, ellers dur det ikke. Og det er gennem årene blevet meget bedre.

Så se at blive tilmeldt . Det er super at komme ud af det vante og prøve sig af, i starten "forsigtigt", hvis det kun er det  du vil. Men "forsigtig", det vil du bare ikke være mere næste år, det lover jeg.

Venlig hilsen

Peter Stæhr
Veteran og ex-deltager

Peter Stæhr er ham til højre på fotoet fra Mexikaner-scenen 2002