Støt vores sponsoner! Klik her!Resumé
 
Baggrund

Furesøen bærer på en velbevaret hemmelighed: Dyndastiet !
 
Dyndastiet er en virksomhed, som ejes af Dyndfolket ! Overfor menneskene kalder de den blot: Dynastiet.
 
Dyndfolkene er slimede væsener, der gennem årtusinder har levet på Furesøen's bund. Deres hud er sølvblankt svagt grønlig og deres hænder er luffer med svømmehud mellem fingrene. Når de bevæger sig på land mellem menneskene (og det gør de dagligt), bærer de imidlertid forklædning og handsker, så de næsten ligner rigtige mennesker. Derfor har ingen omkring søen nogensinde opdaget, at de eksisterer.

Dyndfolket er imidlertid lede og kede af, at menneskerne forstyrrer dem i søen. Derfor har de altid gennem alle tidsaldre ønsket sig en bro hen over søen.
 
Årets stykke handler om Furesøen, Værløse, Dyndfolket og hvad der på vigtige historiske tidspunkter er sket omkring Furesøen. I hver scene er der 1 eller 2 Dyndfolk i forklædning. I scenen vil der blive snakket om en bro over Furesøen. Stemningen vil først være imod og til sidst for. Men ingen af projekterne bliver nogen sinde gennemført.
 
Scene 6 er en kort opsamlingsscene, der foregår som en fortsættelse af scene 1, hvor Dyndfolket fra de andre scener afsløres inden den store fælles afslutning (se scene 6 nedenfor).
 
 
1. Havnefesten

Vi er ved Furesøbad. Søen er nede foran scenen. I den ene side er der is- og pølsebod. I den anden side et livreddertårn.

Den årlige (men noget lukkede) havnefest ved Furesøen skal lige til at begynde. Alle er velkomne (hvis de har råd!). Der er gang i den, skrig og skrål, børn og voksne, der køber is og pølser, livredderen hejser årets flag, og det hele starter med en sang. Blandt de medvirkende finder vi en gammel fisker, en ægte Babe-Watch, en surfer, en kajakroer, badegæster, og børn, der forsøger at købe is hos en ikke så kundevenlig isbodsbestyrerinde.

Midt i det hele går kommunaldirektør Karl Klaphat på talerstolen for at holde årets festtale. Han kommer begejstret ind på det faktum, at der er ekstra grund til at feste i år, fordi kommunen har fået et meget generøst tilbud på køb af flyvestationen. Tilbuddet vil både dække kommunens underskud, og vil samtidig give muligheder for nye udviklingsprojekter i kommunen.

Repræsentant Lars Dyne fra Dynastiet kommer frem. Det er Dynastiet der har budt på køb af flyvestationen, men Dynastiet har en betingelse: Der skal bygges en bro – ud over Furesøen, med afkørsler til alle nabobyerne ! Alle erfaringer viser jo, at en bro skaber vækst i lokalsamfundet.

Det skaber en vældig tumult, og alle dem der bruger søen og stranden vil bestemt ikke have en bro. Indtil de lader sig overbevise af en række mere eller mindre gode (sø-) forklaringer fra Lars Dyne.

Kommunaldirektøren bliver først rigtig interesseret i projektet, da Lars Dyne fortæller ham, at han skal klippe det røde bånd. Det har Karl Klaphat altid drømt om!

Så scenen slutter med, at alle glæder sig rigtig meget til den nye bro. Børnene undrer sig godt nok over de voksnes underlige forklaringer, men de er glade, fordi der er udsigt til at få endnu flere is.
 
 
2. Offervilje

Vi er i jernalderen, og der er en folkevandring i gang, som også skyller ind over Værløse. Vi befinder os i Nørreskov, nær Furesø. Vores indvandrere er ved at gøre deres nye boplads klar. Der er ikke rigtig bygget noget endnu, så de sover i små sheltere og laver mad ved åbent ildsted.

Kvinderne kommer ind efter at have hentet vand ved Furesøen og vi får forklaringen om deres indvandring. Nogle af kvinderne er ikke helt tilfredse med mændenes indsats, da mændene hellere vil fiske eller bygge langdysser end bygge et langhus, som de kan bo i.

De tror på de gamle nordiske guder, og da der pludselig kommer et tordenvejr, bliver de nødt til at ofre noget.

I forbindelse med tordenvejret dukker dyndkvinden Drude og hendes datter op. De kommer for at spørge om, hvorfor der hentes vand i Furesøen og undervejs bliver det opklaret, hvorfor Værløse kom til at hedde Værløse.

Dyndfolket er generet i søen og fået lagt idéen om, at der skal bygges en bro henover søen til Aserne.

Men for at bygge broen må de indvandrende folk først vise Aserne vej til den.

Og det gør de ved at ridse rillesten.
 
 
3. Fjendebilleder

Tidsmæssigt befinder vi os i Svenskekrigen 1658-60.

De svenske soldater er udstationeret i Hareskoven ved Furesøen. Deres mission er at planlægge et stort bagholdsangreb på fjenden. Men de er efterhånden kommet på god fod med de lokale danskere, som vasker deres tøj, og kan derfor ikke rigtig finde fjenden. De kan ikke rigtig se meningen med krigen, men kommandant Karlsson er fast overbevist om at fjenden findes og at fjenden har en masse ødelæggelsesvåben.

Kommandant Karlsson er meget regelret, men har problemer med at udvise autoritet. Han bruger derfor fændrik Nilsson at kommandere soldaterne. Endelig sker der noget! Der er observeret hestespor i skoven - og svenskerne har ingen heste! Altså må fjenden være nær! Men det viser sig, at en af de svenske soldater har gået rundt i skoven og sat spor med hestesko på fødderne, samt smidt nogle hestesko i skovbunden - netop for at narre fjenden til at tro, at svenskerne er mange flere, end de i virkeligheden er.

Den lokale fisker Svend har problemer med at fange fisk og skyder skylden på svenskerne. Men den lokale kvinde Dyveke (som ingen ved er dyndkvinde) har ingen problemer med at levere fisk til den svenske kok. Svends hidsige kone får overbevist Svend om, at han skal prøve et nyt fangssted.

Den mystiske og dragende Dyveke får med kvindelist overtalt kommandant Karlsson til et dristigt projekt, som skal bevise hans magt over soldaterne: en bro over Furesøen's dyb.

Projektet går imidlertid i stå, da den lokale fisker, Svend, præsenterer sin seneste underlige fangst: Krebs! Kommandanten køber straks fangsten, inviterer alle til svensk krebsegilde og det hele går op i en svensk folkefest.
 
 
4. Forandringer

Vi er i 1920’erne. Storfyrstinde Olga fra Rusland bor i Pederstrup sammen med mand og sine to børn, Tikon og Gori. Hun gider ikke det fine liv ved hoffet, men vil hellere danse charleston, male billeder og være en del af boheme livet. Hun får regelmæssigt besøg af nabokonen og hendes datter, samt andre kunstnere (skuespillere, forfattere).

Olga står og maler i sin dagligstue, da hendes mor Dagmar (tidligere Zarina af Rusland) dukker uanmeldt op. Dagmar holder på alle måder på formerne og det russiske. Hun har kun russiske tjenestefolk – chauffør, hofdame, og hun har også en barnepige med til Olga, der skal få styr på hendes uvorne unger, og en hofdame, der kan holde hendes hjem.

Det banker på døren, og ind kommer den russiske chauffør Dostojevskij (russisk fætter til Dyndfolket) sammen med Vladimir Lenin, som skal have sit portræt malet af Olga.

Det banker igen på døren og ind kommer minsandten Liva Weel og Karen Blixen (Forfatter og kaffedyrker i Aafrika)!

Dagmar beklager sig over den lange tur fra Klampenborg og rundt om de store søer. Dostojevskij foreslår, at det ville være meget nemmere, hvis der var en bro over Furesøen.

Dagmar griber straks ideen. Kongen – hendes grand-nevø Kong Christian X – vil helt sikkert skyde penge i projektet. Og broen skal hedde "Kejserinde Dagmars bro". Hun ringer straks til kongen.

Broen bliver dog ikke til noget, fordi kongehuset har mistet penge ved Landmandsbankens krak. så kongen har kun penge til én bro, som skal gå til Møn og hedde "Dronning Alexandrines bro". Dagmar bliver fornærmet/skuffet over, at hun ikke får sin egen bro, og Olga siger til sidst hendes mor imod.
 
Det ender med at Dagmar tager hjem! – og scenen sluttes af med at alle ånder lettet op, fordi Dagmar er gået – og så skal der danses og synges charleston.

5. Forstillelser

Vi er på Skovlyst umiddelbart efter 2. verdenskrig. En blanding af nutidens Skovlyst Bryggeri, Bierhalle fra Oktoberfest i München (Vin og Ølgod), og britisk flyver-miljø (Pub) – og evt. strejf af amerikansk atmosfære á la Glenn Miller.

Under krigen byggede tyskerne Den Tyske Ølstue på Flyvestation Værløse. Brygmesteren Heinrich blev efterladt, da tyskerne rejste hjem efter kapitulationen.

Heinrich og kromutter bestyrer Skovlyst. De har ansat en ikke særlig høflig servitrice fra Peter Liebs.

Blandt gæsterne er "Flyverne" fra flyvestationen, samt de unge piger, der dater flyverne. Vi har også den ældre lokale "Baron von Bringe" med kone og niece.

Dyndkvinden Ditte (og her burde I have gættet, at kun dyndfolkenes navne starter med D i dette teaterstykke) kommer til skovlyst for at få vand. Hun opdager, at der er planer om at lave en boring, så bryggeriet kan hente vand fra Furesøen.

Ud af luften kommer idéen om en bro. Og Ditte snakker om en rigtig bro over Furesøen.

Men så begynder skeletterne at falde ud af skabet. Gæsternes hemmeligheder afsløres: "Baronen" mistede sin fædrene gård, da tyskerne nedlagde Bringe landsby for at bygge flyvestationen. Servitricen har kun været opvasker. "Flyverne" er kun mekanikerlærlinge. Pigerne er ikke gamle nok til flyversjusser.

Og det hele ender op i en sang om vores alles fejl og mangler.

 
6. Afslutning

Scenen foregår ved Søbadet (som ved scene 1).

Scenen starter ved Furesø Bad samme dag som scene 1. Dyndfolket fra de forskellige scener kommer ind og afslører, at det er Dyndfolket, hele teaterstykket drejer sig om.

Dyndfolkene er lede og kede af, at menneskerne forstyrrer dem i søen. Derfor har de altid gennem alle tidsaldre ønsket sig en bro hen over søen. De har prøvet gennem alle de foregående scener som vi har set, men det er først nu, at det endeligt er lykkedes dem at få bygget en bro, takket være Lars Dyne fra scene 1. Det er Dyndfolket ellevilde med.

Kommunaldirektøren kommer ind efter at have været i vandet. Han ringer til entreprenøren, hvor det viser sig, at brobyggeriet vil få alvorlige konsekvenser for Furesøen.

Dyndfolket opdager de alvorlige konsekvenser af deres idé, nemlig at søen skal tømmes for vand og piloteres. De vælger derfor at fortælle om deres eksistens, og opfordrer til at broen droppes.

Kommunaldirektøren accepterer det, og foreslår i stedet en ny idé: en tunnel ! – og så er vi lige vidt.

Links
 
Læs mere om den al den inspiration, vi har hentet på nettet for at skrive manuskriptet.

Scene 1

Om Furesøen, se: http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/E3CEB621-1375-470D-97D6-77B702B670AB/0/folder_rid_hareskovene.pdf, http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/6D486D43-8083-444D-84E8-AD19813AC77F/0/HareskoveneKort.pdf og http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Furesoeen.htm.
 
For baggrundsinformation om området, se også: http://www.teamlauritsbetjent.dk/Ruter.html
 
Scene 2

Jernalderen
Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Jernalder og http://da.wikipedia.org/wiki/Folkevandringstiden. Se også http://da.wikipedia.org/wiki/Daner. Vi har diverse henvisninger til de nordiske guder (se: http://www.aerenlund.dk/mytologi/nordiske_guder.html).
 
Vedrørende bynavne, se: http://teknologihistorie2.systime.dk/index.php?id=543.
 
Rillesten, se: http://da.wikipedia.org/wiki/Hareskoven og http://www.ancient-astronomy.dk/janmag00.htm.
 
Om jernsmedning, se: http://www.tollundmanden.dk/jern.asp.
 
Scene 3

Svenskekrigen i Værløse 1658-1660
Se: http://www.teamlauritsbetjent.dk/Ruter.html og http://da.wikipedia.org/wiki/Nørreskoven_(Værløse)
samt http://da.wikipedia.org/wiki/Svenskekrigene.
 
Scene 4

Olga: http://www.bruun-rasmussen.dk/vfs/articles/1.1/olga.html og http://da.wikipedia.org/wiki/Storhertuginde_Olga_Alexandrovna_af_Rusland
 
Dagmar: http://kongehuset.dk/publish.php?id=3858 (Bemærk, at Dagmar fik gravet en tunnel ned under Strandvejen). Se også: http://kongehuset.dk/monarkiet/stamtraeer/stamtrae_popup.php#Gluckborske og http://svaj.webhouse.dk/gentofte_webatlas/atlas_pdf/side24_100dpi.pdf.
 
 
Scene 5

Den tyske ølstue på flyvestationen: http://www.teamlauritsbetjent.dk/Ruter.html